Klaus bygger LEGO med hele Danmark

LEGO er ikke kun for børn. Klaus Algreen (52) er formand for Byggepladen, det største danske fællesskab for voksne LEGO-entusiaster, eller AFOLs (Adult Fans of LEGO), som de kalder sig selv.

Klaus genfandt interessen for LEGO, da han fik børn, og de sidste fem år har han dyrket det som en seriøs interesse.

”Jeg er i virkeligheden ikke nogen mesterbygger,” fortæller Klaus og fortsætter: ”men når jeg bygger, er det for det meste LEGO Technic, jeg kaster mig over, og meget ofte modeller, som nogen i fanmiljøet har designet.”

Byggepladen har mere end 600 medlemmer fordelt over hele landet – og også nogle i udlandet. De bruger hjemmesiden Byggepladen.dk til at fortælle om projekter, udveksle byggevejledninger og organisere events i hele landet. Og det er kreativiteten og fællesskabet mellem medlemmerne, der, ifølge Klaus, gør Byggepladen til noget særligt.

”Udover den fælles interesse for LEGO-klodsen er fællesskabet blandt medlemmerne det allervigtigste, og det kunne vi ikke have uden internettet,” siger Klaus, der ofte bliver imponeret over de initiativer, Byggepladens medlemmer får sat i gang. I øjeblikket arbejder en gruppe af medlemmer på at slå foreningens egen verdensrekord i den længste LEGO-togbane. Og hvis man vil være en aktiv del af fællesskabet i Byggepladen, har Klaus et helt konkret råd:

”Mange starter forholdsvis anonymt ud og følger med i forummet på hjemmesiden. Men mit råd til nye medlemmer vil være at deltage i de lokale byggemøder. Det er der, man hurtigst kommer i gang og får bekendtskaber i foreningen.”

interesse-lego

Start her

Klaus giver her sit bud på fem gode hjemmesider til nye LEGO-entusiaster:

Læs om flere sjove interessefællesskaber på nettet her.

Del artiklen