Tips til underholdning

Vi har kigget nærmere på mulighederne for underholdning på nettet - eksempelvis streaming af musik og tv.

1. Se film på nettet

Se film og TV på nettet med DR TV, TV 2 Play eller bibliotekernes tjeneste Filmstriben. Du kan også se film og serier på Netflix, Viaplay, HBO, Dansk Filmskat eller en af de mange andre streamingtjenester. Alle tjenesterne findes både som hjemmesider og apps, så du kan se indholdet, hvor du vil, når du vil.

Streaming er afspilning af digitalt indhold, som ikke gemmes på din computer, tablet eller smartphone. Det kan være musik, film, TV-programmer osv.

2. Gense de bedste videoklip

Du kan gense klip fra dine yndlingsfilm eller se både nye og gamle musikvideoer på f.eks. YouTube og Vimeo. Gå ind på hjemmesiderne, eller hent deres apps, og søg på det, der lige falder dig ind.

Den mest sete video på YouTube i 2014 er optagelserne af en hund, der forklædt som en kæmpe edderkop skræmmer livet af intetanende forbipasserende i Polens gader. Videoen blev set 144 millioner gange i 2014, og du kan også se den. Bare skriv ’Mutant Giant Spider Dog’ i søgefeltet, og tryk på ’Enter’.

Den mest sete video på YouTube i 2014 er optagelserne af en hund, der forklædt som en kæmpe edderkop skræmmer livet af intetanende forbipasserende i Polens gader. Videoen blev set 144 millioner gange i 2014, og du kan også se den. Bare skriv ’Mutant Giant Spider Dog’ i søgefeltet, og tryk på ’Enter’.

3. Lyt til musik digitalt

Du kan høre musik dagen lang med Spotify, Apple Music, TDC Play eller TIDAL på din computer, tablet eller smartphone. Tjenester-ne er betalingstjenester, hvilket vil sige, at du betaler et fast månedligt beløb for at bruge dem. Nogle af dem, f.eks. Spotify, har gratis versioner, hvor der er reklamer mellem nogle af numrene.

4. Reserver bøger på biblioteket

bibliotek.dk kan du reservere bøger fra alle landets biblioteker og få dem sendt til dit lokale bibliotek. Så behøver du aldrig at gå forgæves. Du skal bare oprette dig som bruger inde på hjemmesiden. Det gør du ved at trykke på ’Log ind’ i øverste højre hjørne og vælge ’Ny bruger’.

5. Hør podcasts på din smartphone

Podcasts er radioudsendelser, du kan lytte til, når det passer dig. Nogle er faglige og oplysende, andre er sjove og underholdende. De kan være del af en serie, en ugentlig udsendelse eller stå alene. Du kan lytte til podcasts med en app. Prøv f.eks. Podcasts eller Pocket Casts. Abonnér på dine favoritudsendelser, og modtag automatisk nye episoder gratis, når de bliver tilgængelige.

6. Læs bøger på din tablet

eReolen.dk har du adgang til alle bibliotekets e-bøger og lydbøger. Du kan også hente appen og lytte til/læse bøgerne fra din smartphone eller tablet. Alternativt kan du for et fast månedligt beløb abonnere på f.eks. Mofibo eller Storytel.

7. Rediger dine egne hjemmevideoer

iMovie er en indbygget, gratis app på iPhone og iPad, som kan bruges til at redigere små videoklip. Du kan enten lave noget helt selv eller bruge forudbestemte skabeloner, som gør dine små hjemmevideoer professionelle at se på, uden at du behøver at kunne en masse teknik. Movie Maker og VideoShow er gode alternativer til hhv. Windows- og Android-telefoner.

8. Find information om baggrundsmusikken

Shazam er en app, der kan fortælle dig, hvilken sang der bliver spillet i baggrunden der, hvor du er. Du skal bare åbne appen og trykke på knappen.

Find alle 43 tips til nettet her

Del artiklen